taylor fritz

Tennisstjerne tog grueligt fejl og må nu æde sine egne ord

Tennisaug. 20 , 12:12
Publikum fik et klart svar på, hvad der sker, når selvsikre erklæringer bliver mødt med realiteterne.
US Open forsøger sig i år med et opsigtsvækkende format i mixdouble-turneringen.
Turneringen har traditionelt været domineret af doublespecialister, men den fik i stedet besøg af et hav af singlestjerner.
Den idé skabte straks debat, da mange mente, at det ville skævvride konkurrencen.
Doublespillerne frygtede at blive overskygget, mens flere singlestjerner var overbeviste om, at deres individuelle styrke ville sikre dem sejre.
Den mest højlydte af dem var den amerikanske topspiller Taylor Fritz, som inden turneringens start udtrykte sin tro på, at singlespillerne ville hæve niveauet.
Han gjorde det klart, at hvis doublespillerne alligevel viste sig bedst, ville han uden tøven indrømme sin fejl.
Med den slags ord hængende over sig trådte Fritz ind på banen med sin makker, Wimbledon-vinderen Elena Rybakina.
På papiret et stærkt par, men virkeligheden viste sig at være en anden.
Doublespecialisterne viste styrken
Det uheldige for Fritz og Rybakina var, at deres første modstandere var de forsvarende US Open mestre Sara Errani og Andrea Vavassori.
Italienerne løftede tidligere på sommeren trofæet i Roland Garros, og de lod sig ikke imponere af stjernernes meritter fra singlebanen.
De tog styringen fra start og vandt i to korte sæt, 4-2, 4-2.
Dermed demonstrerede de klart, at rutine og samarbejde ofte vejer noget tungere end individuelle kvaliteter.

<i>Se højdepunkter fra kampen.</i>

Senere på dagen fortsatte Errani og Vavassori triumfen, da de besejrede Karolina Muchova og Andrey Rublev og dermed bookede en plads i semifinalen.
Ifølge TV2 Sport var det tydeligt, at doublespecialisterne ikke alene havde forsvaret deres egen disciplin, men også sendt en stikpille til arrangørerne.
Andrea Vavassori sagde i sejrsinterviewet, at de spillede for alle de doublespillere, som slet ikke havde fået chancen i turneringen.
Hans makker Sara Errani havde inden start været skarp i sin kritik og påpeget, at man ikke kan kalde det et retfærdigt opgør om et Grand Slam-trofæ, hvis doublespillerne næsrmest udelukkes fra deres egen disciplin.
Med til historien hører også det faktum, at Errani og Vavassori deltager i turneringen på et wildcard og er useedede på trods af deres status som forsvarende mestre.
Taylor Fritz og Elena Rybakina var til gengæld seedede som nummer 2...
Semifinalerne tager form
Taylor Fritz måtte altså hurtigt sluge sine egne ord, for hans påstand om singlestjernernes overlegenhed blev tilbagevist i hans første kamp.
Samtidig er det nu klart, hvilke fire par der skal spille om finalepladserne.
Errani og Vavassori går efter endnu et trofæ, og de skal i semifinalen møde Danielle Collins, der har teamet op med doublespilleren Christian Harrison
I den anden semifinale står Iga Swiatek og Casper Ruud over for Jessica Pegula og Jack Draper.
Eksperimentet med singlestjernerne har allerede sat sit præg på turneringen, men i kulissen vokser fornemmelsen af, at doublespecialisterne i den grad er i gang med at vise, at deres disciplin ikke bare kan læres på en eftermiddag.
Mest læste

Loading