Det burde have været en tid med fokus på genoptræning og forberedelser til French Open, men for den chilenske tennisstjerne
Alejandro Tabilo har sæsonen 2025 udviklet sig til en storm.
Både på og uden for banen.
Skadet, ude af form og nu midt i en højlydt familiekonflikt, der er blevet udstillet offentligt på sociale medier, befinder den tidligere verdens nummer 20 sig i sit livs sværeste periode.
På papiret ligner det et klassisk dyk: Tabilo er nu nede som verdens nummer 59, en markant nedgang siden sidste års gennembrud.
Men årsagen er ikke udelukkende sportslig.
Hårdt ramt af skade
En irriterende og langvarig skade – en knoglemarvsødem i venstre håndled – har holdt ham ude af flere store turneringer, herunder Italian Open, hvor han i 2024 nåede semifinalen.
Han kæmper for at blive klar til Roland Garros, men har selv kaldt det en "kompliceret" skade.
- Det tager meget tålmodighed og meget tid. Men indtil videre går det rigtig godt. Lægen siger, det ser meget bedre ud, sagde han til TNT Sports.
Men mens kroppen gradvist heler, er sindet sat på prøve af en usædvanlig offentlig strid med familien.
Natklub kæreste
På Chiles mors dag lagde det nationale tennisforbund et billede op af spillere med deres mødre – og her kastede Tabilos far, Ricardo, benzin på bålet:
- Alejandro har glemt sin mor, siden han fik en kæreste fra en VIP-afdeling i en natklub,” skrev han, med en klar hentydning til Tabilos nuværende partner, Malena de Lorenzo.
Kommentaren gik viralt og efterlod meget lidt til fantasien om forholdet mellem far og søn.
Tabilo reagerede prompte og anklagede sin far for at sprede løgne offentligt:
- Hvor godt at du stadig skriver løgne på så fej en måde. Nu husker du, at du har en smuk kone…, skrev han.
Svaret, der blev postet offentligt under forbundets opslag, blev hurtigt et samtaleemne blandt fans og medier i Chile.
Også hans bror, Sebastian, blandede sig og mindede om, hvordan den legendariske træner Brad Gilbert engang så et stort talent i Alejandro – men tilføjede bittert, at “det, han ikke sagde, var, at han ville blive opslugt af ego.”