Wimbledon-legende var tæt på at lande rollen som James Bond

Det var på Wimbledons græsbaner i 1960’erne, at den britiske tennisspiller Roger Taylor pludselig fik en uventet mulighed.

Med sit markerede ansigt og atletiske bygning blev han set som en potentiel James Bond, og han blev inviteret til en audition i Pinewood Studios.

Taylor var dengang på vej mod at etablere sig som en af de bedste på tennisbanen.

Han fik at vide, at “der var nogle vigtige mennesker, der mente, han kunne være den næste Bond”.

- Jeg gik ind i rummet, og der sad Cubby Broccoli og Harry Salzman med cigarer i hånden,- husker den i dag 83-årige Taylor.

- De kiggede på mig og gik rundt om mig, men de bad mig ikke sige ‘My name is Bond, James Bond’. Min kone syntes, det var vanvittigt, og for mig var hele situationen også meget fjern. Hvordan skulle en tennisspiller pludselig kunne blive skuespiller?

Efter at have rådført sig med sin hustru, tennisspilleren Frances MacLennan, valgte Taylor da også at sige nej til rollen som James Bond, der i stedet gik til George Lazenby.  

Taylor var ikke kun tæt på at blive en del af filmbranchen. Han var også tæt på flere skandaler i tennis.

Under Wimbledon i 1973 havnede han midt i en bitter strid, da han gik imod den boykot, som flere af verdens bedste spillere var en del af dét år.

De nægtede at stille op til Wimbledon i protest mod, at den jugoslaviske spiller Nikola Pilić var blevet udelukket, efter at han nægtede at repræsentere Jugoslavien ved Davis Cup.

Det fik den amerikanske tennisspiller Stan Smith til at sige til englænderen:

- Roger, hvis du ikke boykotter, kommer du aldrig til at spille tennis igen.

- Hvorfor ikke? lød svaret fra Taylor.

Trods skuffelser og kontroverser opnåede Taylor resultater, de fleste kun tør drømme om.

Han var semifinalist i Wimbledon tre gange, vandt 31 single-titler i karrieren samt to US Open-titler i double.

Alligevel tænker han fortsat på, hvordan livet kunne være blevet anderledes, hvis han havde taget rollen som James Bond:

- Hver gang jeg ser en Bond-film, tænker en del af mig stadig: ‘Hvad nu hvis?’