gettyimages 2204110863

Vingegaard holder kortene tæt ind til kroppen før mødet med Pogacar

Cyklingjun. 07 , 16:50
Dansk cyklings største profil holder kortene tæt til kroppen, men alligevel siger hans seneste udmelding mere, end han måske selv havde tænkt sig.
Jonas Vingegaard har ikke travlt med at løfte sløret for, hvor han mener at have en fordel over sin slovenske rival Tadej Pogacar.
Den danske Tour-vinder fra 2022 og 2023 giver ganske vist udtryk for tro på egne evner, men han vælger nøje, hvad han vil dele.
I et interview med TV2 understreger han, at han føler sig som en helt anden rytter end den version, der blev nummer to i Tour de France sidste år:
- Sidste gang vi kørte imod hinanden, var i Touren sidste år. Der havde han jo stort set overhånden i alle aspekter.
Danskeren fortsætter med at understrege, at han i dag står et andet sted fysisk og mentalt.
Efter et alvorligt styrt i Baskerlandet sidste forår kæmpede han sig tilbage til Touren, men mødte her en urørlig Pogacar, der endte med at vinde en komfortabel sejr. Nu ser billedet anderledes ud:
. Jeg tror på, at jeg har en overhånd på et sted. Jeg skal ikke sidde og sige her, hvad det er. Så ved de det også.

“Vingegaard har noget i ærmet”

TV2s cykelekspert Emil Axelgaard har fulgt optakten til Tour de France tæt og vurderer, at Vingegaards udmeldinger rummer mere end blot tomme fraser.
I sin optakt til Critérium du Dauphiné placerer han Vingegaard som en af løbets absolutte topfavoritter, kun overgået af Pogacar i favoritvurderingen.
Ifølge Axelgaard har den danske stjerne markeret sig på flere fronter, og ikke kun i form af selvtillid:
- Vi ved, at Vingegaard altid er god i Dauphiné. I både 2022 og 2023 var han løbets i særklasse stærkeste. Selv om ugelange løb ikke er hans spidskompetence, plejer han at dominere, i hvert fald når Pogacar ikke er med.
Axelgaard fremhæver kongeetapen i Dauphiné som det sted, hvor Vingegaard kan gøre forskellen. Det er en klassisk alpeetape med Col de la Madeleine og Col de la Croix de Fer:
- Hvis han har noget i ærmet, er det her, det skal bruges.

Touren venter i horisonten

Critérium du Dauphiné bliver den første test siden sidste års Tour de France, hvor både Pogacar og Vingegaard står på startstregen sammen med blandt andre Remco Evenepoel og Matteo Jorgenson.
Axelgaard lægger ikke skjul på, at netop dette løb er afgørende for vurderingen af, hvordan Touren kan forme sig:
- Det er i år blot anden gang nogensinde, at de tre store Tour-favoritter, Pogacar, Vingegaard og Evenepoel, stiller til start mod hinanden i et ugelangt løb.
Han mener, at Criterium du Dauphiné i år fremstår som en reel generalprøve.
Mest læste