F1 i opbrud: V10-motorer og KERS vender måske tilbage
Det summerer sig til et potentielt dramatisk skift i Formel 1’s fremtid, hvor både nostalgi og teknologisk realisme støder sammen midt i kulissen af det forestående 2026-reglement.
I centrum står ideen om en tilbagevenden til de ikoniske V10-motorer – et forslag, der allerede nu deler vandene blandt F1’s motorproducenter og beslutningstagere.
F1’s nuværende kurs mod 2026 bygger på øget elektrificering (50 %), brug af fuldt bæredygtige brændstoffer og introduktionen af aktiv aerodynamik.
Det hele skulle markere et grønnere og teknologisk avanceret F1, men med mindre end et år til implementeringen af de nye regler, har FIA-præsident Mohammed Ben Sulayem for alvor kastet grus i maskineriet.
Ved at åbne døren for en mulig genindførelse af V10-motorer – nu på bæredygtigt brændstof – tvinges sporten til at genoverveje kursen.
KERS-comeback?
En arbejdsgruppe er allerede nedsat for at vurdere muligheden, men modstanden er til at tage og føle på.
De store producenter som Mercedes, Ferrari og Audi har investeret milliarder i udviklingen af de nye hybridenheder, og en tilbagevenden til V10 vil i praksis betyde en teknologisk retræte – eller i bedste fald, en ny vej, der skal lægges oven i den eksisterende.
Her kommer KERS-systemet ind som mulig kompromisløsning. Motorsport.com rapporterer, at en kombination af V10-motorer og et mindre KERS-system kan være på tale.
KERS – som sidst blev anvendt mellem 2009 og 2013 – opsamler energi under nedbremsning og giver et kortvarigt kraftboost, aktiveret manuelt af køreren.
Forhandlingsgreb?
Det gav i sin tid en taktisk dimension til løbene, og en opdateret version med 100kW-output kunne potentielt sikre en vis form for bæredygtighed.
Denne løsning vil appellere til dem, der ønsker at bevare hybridaspektet, men samtidig savner den rå motorlyd og direkte kraft, som V10’erne var kendt for.
PlanetF1.com hævder, at idéen måske er mindre et reelt forslag og mere et forhandlingsgreb for at tvinge en justering af de teknisk krævende 2026-regler igennem.
En anden mulighed på bordet er en ændring i forholdet mellem forbrændingsmotor og elektrisk kraft. I øjeblikket er fordelingen sat til 55:45, men en justering til f.eks. 70:30 eller 80:20 kan være nødvendig for at gøre systemet mere håndterbart.
Komplekse regler frustrerer
Flere producenter, herunder Honda, har udtrykt frustration over kompleksiteten i det nye regelsæt. Som HRC-præsident Koji Watanabe sagde i januar:
- Alt er svært, men vi prøver vores bedste.
Selvom Watanabe talte generelt om udfordringerne, var det tydeligt, at de nye teknologikrav ikke er uden problemer.
En forenkling eller en justeret implementering kunne derfor være på tale – eventuelt med en forkortet regelperiode, så 2026-reglerne kun gælder i 3-4 år, før et skifte til V10 finder sted i 2028.
Med Bahrain Grand Prix som ramme for det afgørende møde, er det sandsynligt, at V10-tilhængernes forslag bliver afvist – men måske med en åbning for en mellemvej.
En genintroduktion af KERS, ændringer i energifordelingen og måske et forkortet regelsæt kan vise sig at være de virkelige resultater af dette forårspolitiske spil.
