max verstappen

Kelly Piquets bror: Her beslutter Verstappen sig for Red Bull-fremtid

Formel 1apr. 30 , 19:42
Det er ikke første gang, fremtiden er til debat – men denne gang virker vurderingen mere konkret end tidligere.
Efter en nærmest ufejlbarlig periode i Formel 1-universet er Max Verstappen ikke længere urørlig.
2025-sæsonen har budt på udfordringer for både Red Bull og for hollænderen selv, der kun har vundet ét af årets første fem løb.
Selv om han stadig ligger nummer tre i kørernes VM-stilling med 87 point – blot 12 efter førende Oscar Piastri – har forskellen mellem ham og holdkammeraten Yuki Tsunoda, der kun har hentet fem point, vist, at Verstappen i høj grad selv løfter holdets præstationer.
Verstappen har en kontrakt med Red Bull frem til udgangen af 2028, men den nuværende situation har åbnet for nogle spekulationer.
Ikke mindst fordi Formel 1 står foran store regelændringer i 2026, hvor både motorer og chassisdesign skal ændres markant.
Netop den overgangsperiode kan blive afgørende for Verstappens fremtidige beslutning.

Et vigtigt år i horisonten

Spørgsmålet er ikke, om Verstappen bliver i sporten – men hvor længe han bliver i Red Bull, hvis konkurrencen tipper til rivalernes fordel.
Ifølge F1 Oversteer skriver Nelson Piquet Jr., bror til Verstappens partner Kelly Piquet, at beslutningen kommer midt i 2026-sæsonen.
I podcasten Pelas Pistas udtalte han:
- Han vil træffe en beslutning midt i 2026 om, hvad han vil gøre.
Piquet fremhævede muligheden for, at Mercedes – ligesom i starten af hybridæraen i 2014 – kan starte den nye æra med et markant forspring.
Hvis det sker, kan det tage to til tre år for andre teams at hente dem, og dét scenarie vil næppe tiltale Verstappen.
Red Bull samarbejder med Ford om den kommende motor, og der investeres massivt i udviklingen i Milton Keynes.
Men hvis udviklingen ikke står mål med ambitionerne, og Mercedes pludselig overhaler indenom, vil Verstappen ikke nødvendigvis vente på et comeback.

FIA forsøger at berolige fronterne

For at undgå en gentagelse af Mercedes’ dominans i 2014 har FIA indført en ny regulering, der skal gøre det lettere for andre motorproducenter at indhente konkurrenterne.
Dette "catch-up"-system blev vedtaget på et F1 kommisionsmøde, og det skal sikre, at ingen enkeltproducent stikker helt af i udviklingen.
Det betyder også, at hvis Red Bull skulle falde bagud i starten af 2026, vil der være mekanismer på plads til at udligne forskellen – noget, der potentielt kan få Verstappen til at blive.
Verstappen har tidligere givet udtryk for, at han ikke er interesseret i at spilde al for meget tid i en ikke-konkurrencedygtig bil.
Derfor bliver 2026 ikke kun et teknisk vendepunkt for Formel 1 – det kan også blive et afgørende år for en af sportens største stjerners fremtidige skæbne.
Mest læste