Hvem er egentlig den største Formel 1-kører gennem tiderne? Det er et spørgsmål, der næppe nogensinde vil finde et entydigt svar.
Teknologien har ændret sporten radikalt, sikkerheden er forbedret, og antallet af løb pr. sæson er vokset betydeligt.
Derfor bliver det mere og mere vanskeligt at sammenligne de nuværende stjerner med legenderne fra fortiden som Juan Manuel Fangio eller Jim Clark.
Lewis Hamilton havde Ayrton Senna som idol, mens Senna igen så op til Jim Clark.
Max Verstappen og Hamilton er desuden blevet formet af deres beundring for
Michael Schumacher, der med sine syv verdensmesterskaber og en langvarig dominans i Ferrari skabte en æra, som mange stadig måler sporten op imod.
Men hvad siger de tidligere kørere til den moderne debat?
Damon Hill, verdensmester i 1996 og Schumachers tidligere modstander, tøver ikke med at placere navnene i en overraskende rækkefølge.
Verstappen på vej mod legendestatus
I en samtale med High Performance Podcast gav Hill et nuanceret bud på, hvor Max Verstappen befinder sig i rækken af Formel 1's største.
- Han er helt deroppe, uden tvivl, lød det fra Hill.
Verstappen er ifølge Hill en sjælden type. En såkaldt "fænomenkører", på linje med Fangio, Senna og Schumacher.
Dog sætter Hill også ord på, at Verstappen stadig mangler at levere fuldt ud over tid. Statistikkerne kan nemlig være misvisende, understreger han, fordi flere løb og længere karrierer præger moderne Formel 1.
Ifølge F1 Oversteer påpeger Hill, at Michael Schumacher og Lewis Hamilton har indfriet deres potentiale, mens Verstappen langt fra har skrevet det sidste kapitel i sin karriere endnu.
- Max mangler stadig at bevise meget, selv om han er på rette vej, fremgår det af Hills vurdering. Han understreger dog, hvor tæt det er mellem de tre stjerner.
Hamiltons talent og Schumachers dominans
Sammenligningen mellem Hamilton og Schumacher falder Hill nemt, men han lægger vægt på, at det ikke kun handler om tal.
- Lewis er en anden type. Han er mere som en kårde end en kampøkse, forklarer Hill.
Hill fremhæver Hamiltons naturlige talent og passion som noget ganske særligt. Selv Hamiltons egne dybder synes ifølge Hill ukendte for ham selv.
Schumacher byggede derimod sin succes på brutal effektivitet, disciplin og en evne til at skabe en helhed omkring sig. Det var især hos Ferrari, hvor han i sin storhedstid tjente flere hundrede millioner kroner og formede et helt team omkring sig.
Spørgsmålet om, hvem der er bedst, bliver derfor aldrig sort-hvidt. Hvis Hamilton vinder et ottende verdensmesterskab med Ferrari, hvilket teknisk set er inden for rækkevidde, så længe han kører, vil mange uden tøven kalde ham den største nogensinde.
Men indtil da vil diskussionen fortsætte.