nikolaj ehlers

VM-helten Nikolaj Ehlers stormer mod vanvidskontrakt: Den største i dansk historie

NHLmaj 23 , 11:04
Nikolaj Ehlers står ved en skillevej i sin karriere.
Men anset hvad han vælger, bliver det med en rekordstor kontrakt i bagagen.
Den danske ishockeystjerne, som i ti sæsoner har været en fast bestanddel af Winnipeg Jets, er denne sommer blevet unrestricted free agent, og det kan blive nøglen til en historisk løncheck i NHL.
Ehlers’ nuværende syvårige aftale med Jets har sikret ham 280 millioner kroner, men ifølge lønberegneren fra Evolving Hockey peger alt nu på en endnu større kontrakt.
Det mest realistiske bud lyder på seks år og en samlet værdi på omkring 50 millioner dollars, svarende til cirka 330 millioner danske kroner.
Det vil gøre aftalen til den største i dansk sportshistorie.
For en mand, der har været en offensiv motor og profil på et NHL-mandskab i et årti, er det både fortjent og forventeligt.
Men intet er givet.
Kan frit vælge mellem bejlere
For første gang i karrieren kan Ehlers frit vælge sin næste destination og det øger konkurrenceelementet.
Når spillere ikke er begrænset af en såkaldt "restricted free agent"-status, åbnes markedet for reelle budrunder mellem klubber.
Det kan i sidste ende gøre en forskel på millioner, hvis flere bejlere ser værdien i den danske wing, som med sin fart, kreativitet og rutine stadig er en attraktiv spiller på højeste niveau.
Winnipeg Jets ønsker dog at holde på deres danske stjerne.
General Manager Kevin Cheveldayoff udtalte klart, at klubben håber på at gøre Ehlers til en "Jet for livet".
Det er ikke tomme ord, for Ehlers er ikke kun et navn på holdkortet. Han er blevet et symbol på den identitet, Jets har forsøgt at opbygge over det sidste årti.
Vigtig person i omklædningsrummet
Hans betydning rækker langt ud over isen, hvilket hans holdkammerater også bekræfter.
Målmanden Connor Hellebuyck, som har fulgt Ehlers hele vejen, taler om ham som “hjertet og sjælen i mange af de ting, vi foretager os her.”
Det samme gør forsvarsspilleren Joshua Morrissey, som kalder Ehlers “en fantastisk spiller og holdkammerat,” mens Kyle Connor understreger hans rolle som både playmaker og stemme i omklædningsrummet.
Det vidner om en spiller, som ikke blot leverer point, men også værdi i form af kultur og lederskab.
Men der er også realisme i Winnipeg. Cheveldayoff erkender, at hvis Ehlers vælger en anden vej, må klubben tilpasse sig og søge nye veje.
For selvom følelsen omkring Ehlers er præget af loyalitet og gensidig respekt, er NHL i sidste ende en forretning.
Mest læste