Minister præsenterer 11 tiltag: Slut med mishandling i hestesport
En ny retning for dansk ridesport er under opsejling, og det er ikke uden kontroverser.
Fødevareminister Jacob Jensen (V) vil gøre op med årtiers praksis i dressursporten og lægger nu op til en række markante ændringer. Hele 11 initiativer skal sikre, at hestens trivsel ikke længere bliver underlagt medaljejagten.
Efter en årrække præget af afsløringer om grov mishandling og etiske overtrædelser, herunder sagerne mod Andreas Helgstrand og Carina Cassøe Krüth, siger ministeren nu stop.
Tiltagene spænder bredt: fra krav om uddannelse af ryttere og staldpersonale, til skærpede regler for redskaber som pisk, sporer og tungebånd – og ikke mindst et delvist forbud mod det stærkt omdiskuterede kandarbid.
Konkurrencekrav
Ifølge Det Dyreetiske Råd indebærer netop dette bid en "væsentlig risiko for afklemning af blodforsyning til hestens tunge", og det er baggrunden for ønsket om at begrænse brugen til erfarne ryttere, der har gennemgået relevant uddannelse.
Reaktionerne fra sporten har ikke ladet vente på sig.
Dressurstjernen Cathrine Laudrup-Dufour har advaret om, at et totalt forbud mod kandarbid vil koste Danmark alle chancer for medaljer i internationale FEI-konkurrencer, hvor biddet er et krav.
Også OL-bronzevinder Daniel Bachmann Andersen har udtrykt bekymring og understreget, at det handler om brugen – ikke selve redskabet.
Ministeren selv anerkender disse nuancer og slår fast, at målet ikke er at ødelægge sporten, men at forbedre dyrevelfærden uden at gå på kompromis med de tusindvis af danskere, der dyrker ridesport som hobby og passion.
Symbolpolitik?
Det handler om balance. Tiltag som krav om adgang til fold, forbud mod konkurrencer kort efter kirurgiske indgreb og kontrol med medicinering vidner om et bredt fokus, der rækker ud over bare konkurrencebanerne.
Det er en helhedstænkning, der skal sikre, at Danmark går forrest i Europa med dyrevelfærd i ridesporten.
Men det er først nu, arbejdet for alvor begynder. Ministeriet vil i den kommende tid indlede dialog med relevante parter for at konkretisere reglerne – især hvordan man definerer en "uerfaren" rytter, og hvordan efterlevelse skal kontrolleres.
Det bliver afgørende, hvis lovgivningen skal fungere i praksis og ikke bare ende som symbolpolitik.
De 11 tiltag er:
- Krav om uddannelse af den ansvarlige for erhvervsmæssigt hold af heste og af medarbejdere i virksomheder med hest
- Skærpede regler for brug af tungebånd, sporer og pisk samt visse bidtyper, herunder kandarbid
- Grænse for hvor stramt et såkaldt næsebånd må være
- Begrænsning af øvelser (Ryttere må ikke træne heste i øvelser, de ikke er fysisk eller mentalt egnede til. I forlængelse heraf overvejes eksempelvis forbud mod hyperfleksion)
- Krav om at træne heste efter principper, der ikke tilsidesætter deres velfærd
- Præstationspåvirkende behandling skal være ophørt inden konkurrencedeltagelse
- Forbud mod deltagelse i konkurrencer efter bestemte kirurgiske indgreb
- Registrering og kontrol af medicinering og kirurgiske indgreb
- Danmark skal vise vejen og opfordre andre lande til at indføre samme krav
- Adgang til fold og opfyldelse adfærdsbehov
- Uvildig undersøgelse af diverse bidtyper
