Tysk skihopper: "Jeg har højdeskræk"
Når frygten pludselig træder frem midt i det, man ellers mestrer, opstår et dilemma, som få udenforstående forstår.
Når man forestiller sig en professionel skihopper, forestiller man sig næppe én, der er bange for højder. Men netop det er tilfældet for tyske Philipp Raimund, som overraskende har meldt fra til denne uges World Cup-finale i skiflyvning i Planica i Slovenien.
Den 24-årige tysker, der tidligere på måneden blev nummer fem ved VM i Trondheim, er nemlig ramt af højdeskræk – en følelse, han til tider har kunnet kontrollere, men som nu har fået overtaget.
Læs mere
– Normalt har jeg det under kontrol, men især i skiflyvning kan min krop reagere på en måde, jeg ikke selv kan styre, forklarer Raimund i et ærligt opslag på Instagram.
Skiflyvning adskiller sig fra almindeligt skihop ved de markant højere og længere bakker – noget, der kan fremkalde præcis de reaktioner, som Raimund forsøger at undgå.
På trods af sin frygt har han været i stand til at konkurrere på allerhøjeste niveau og har gennem det seneste år etableret sig som en fast del af det tyske World Cup-hold.
En karriere bygget på mod og disciplin
Raimund begyndte sin karriere i 2016 og fik sit gennembrud i 2018 med guld ved junior-VM i holdkonkurrencen.
Siden da er det blevet til flere podieplaceringer i hold og individuel sammenhæng, og hans personlige rekord lyder på hele 220 meter – sat i Oberstdorf tidligere i år.
Men selv en personlig rekord på over 200 meter ændrer ikke på det faktum, at frygten stadig kan snige sig ind.
Derfor han han meldt fra til konkurrencen i Slovenien i stedet for at risikere et uheld eller en panikreaktion midt i luften.
Han ligger i øjeblikket nummer 22 i World Cup'en, og med en podieplacering i Lake Placid i februar har han bevist, at han hører til i toppen – også uden skiflyvning.
Højdeskræk i verdenseliten
Det er langt fra første gang, at en topatlet kæmper med psykologiske barrierer, men det er sjældent, man hører en elite-skihopper tale så åbent om noget, der nærmest står i direkte kontrast til sportens natur.
Raimund understreger, at det ikke er alle hop, der udløser reaktionen – 95 procent af tiden har han det fint. Men Planicas ikoniske skiflyvningsbakke krydser en grænse for, hvad han kan overkomme.
Det er en ærlig tilgang, som møder forståelse i både den tyske og internationale presse.
Raimunds åbne udmelding har samtidig givet anledning til debat om mental sundhed i elitesport – særligt i discipliner, hvor risiko og fysisk udsættelse er en del af pakken.
