jannik sinner

Dopinghøring kan tvinge Jannik Sinner til at ændre sin sæsonplan

Tennisfeb. 10 , 15:08

Den italienske verdensetter står over for en vigtig retssag i april og kan blive nødt til at ændre sin sæsonplan.

Jannik Sinner har været i absolut topform i 2025, hvor han startede året med at vinde sin anden Australian Open-titel i træk.

Men selvom han dominerer herretennisscenen, hviler der stadig en skygge over hans karriere.

Den 16. og 17. april skal Sinner nemlig for retten i Lausanne, hvor CAS (Court of Arbitration for Sport) skal behandle en dopingrelateret sag. Det sker efter, at WADA (World Anti-Doping Agency) har appelleret en tidligere afgørelse fra ITIA (International Tennis Integrity Agency).

Selvom Sinner har samarbejdet fuldt ud med myndighederne og fortsat har leveret topniveau på banen, kan udfaldet af sagen få store konsekvenser – potentielt en karantæne på mellem et og to år. Det skriver Tennis World USA.

Ændringer i turneringskalenderen

Ifølge de seneste rygter kan høringen i Lausanne betyde, at Sinner dropper ATP 250-turneringen i München, som finder sted fra 14. til 20. april.

Planen var oprindeligt at spille her for at sikre en mere glidende overgang fra hardcourt til grus.

Men da hans advokater har anbefalet, at han personligt deltager i retssagen, kan han i stedet nøjes med at spille Monte Carlo Masters 1000, som afholdes fra 6. til 13. april – ugen før høringen.

Monte Carlo-turneringens officielle sociale medier har også antydet, at Sinner deltager, hvilket styrker teorien om, at han vælger denne rute frem for München.

Forsætter træningen trods pres

Sinner har netop genoptaget træningen i Monte Carlo, for at forberede sig på at spille Doha ATP 500 i næste uge.

Trods presset fra den kommende retssag har den 23-årige italiener vist enorm mental styrke, og han fortsætter med at bevise, hvorfor han i øjeblikket er sportens førende spiller.

Om sagen får konsekvenser for hans karriere, vil tiden vise, men for nu forbliver Sinner fokuseret på at vinde – både på og uden for banen.

Mest læste