Holger Rune

Enorm millionbonus venter: Holger Rune kan vinde 140 millioner

Tennismaj 06 , 18:31
Der er store penge i tennisens verden – men ikke kun for sejre og titler.
Holger Rune er i øjeblikket med i kapløbet om en gigantisk ATP-bonuspulje, der kan udløse op til 140 millioner kroner fordelt blandt 30 spillere.
Det kræver dog både topresultater og strategisk planlægning, for puljen er forbeholdt de spillere, der leverer i ATP’s mest prestigefyldte turneringer – Masters 1000-serien og sæsonfinalen i Torino.
ATP har ni Masters 1000-turneringer fordelt over sæsonen.
Det er her, verdensstjernerne mødes uden for Grand Slam-scenen, og det er her, pointene tæller tungt.
For at sikre maksimal deltagelse fra de største navne, har ATP indført en bonusordning, hvor point fra disse ni turneringer og sæsonfinalen akkumuleres.
De 30 spillere med flest point i denne kategori deler en præmiepulje på hele 140 millioner kroner.
Den spiller, der står øverst på ranglisten ved årets slutning, får op mod 30 millioner kroner, mens beløbene herefter trappes ned, afhængigt af placering.
En spiller, der ender som nummer fem, vil eksempelvis få i omegnen af 6-7 millioner kroner.
Særlige krav
Det er dog ikke nok blot at præstere godt i nogle få turneringer. For at få hele det beløb, man har optjent ret til, kræver det, at man deltager i mindst otte af de ni Masters 1000-turneringer i løbet af sæsonen. ATP har opsat følgende model:
  • 5 deltagelser = 25 % af det optjente beløb
  • 6 deltagelser = 50 %
  • 7 deltagelser = 75 %
  • 8 eller flere = 100 %
Det betyder, at hver turnering tæller – også for Holger Rune, der indtil videre har spillet med i alle fire Masters 1000-turneringer i 2024.
Næste stop er Rom, og her skal han igen være klar, hvis han vil holde sig i toppen af pointkapløbet og sikre sig muligheden for den fulde bonus.
Pr. 6. maj ligger Holger Rune nummer 10 i ATP’s bonusstilling med 680 point – samme antal som den tidligere verdensetter Novak Djokovic.
Før ham ligger blandt andre Jack Draper (1760), Carlos Alcaraz (1410), Casper Ruud (1210) og Daniil Medvedev (710).
Det er en hård kamp, men med fem Masters-turneringer tilbage og sæsonfinalen i Torino, er der masser af point at spille om.
Pengene skal gøres masters 1000-turneringerne mere attraktive
Ud over den åbenlyse økonomiske gevinst, er ordningen et vigtigt skridt for ATP i bestræbelserne på at gøre Masters 1000-turneringerne mere attraktive og prestigefyldte.
For spillerne giver det en stor ekstra motivationsfaktor – og for fansene sikrer det, at flere topnavne stiller op jævnligt. Det betyder kampe på højeste niveau oftere og større kontinuitet i feltet.
For Rune, som i år allerede har tjent 11 millioner kroner i præmiepenge og er oppe på 87 millioner totalt i karrieren, er bonussen en mulighed for at føje endnu en økonomisk milepæl til sit unge CV.
Men det kræver, at han fortsat holder sig skadesfri, præsterer på topniveau – og holder kalenderen fri for for mange pauser.
Mest læste