Der var ikke mange, der troede på, at
Kasper Elsvad skulle blive Clara Tausons træner.
Og der var endnu færre, der forestillede sig, at det kunne fungere, når man blander kærlighed med topidræt.
Alligevel står de nu et halvt år senere med markante resultater og en spiller, der har kæmpet sig op som nummer 23 i verden – og er nummer 11 på WTA’s raceliste for kalenderåret. Det vidner om, at noget fungerer.
Kasper Elsvad, 26 år, smiler, når han taler om sin dobbeltrolle som træner og kæreste.
Det er en balancegang, han er bevidst om, men som han også mener giver ham et særligt rum for ærlighed og udvikling.
- Det har fungeret rimelig godt. Selvfølgelig er der nogle situationer, hvor det er lidt mere voldsomt, når vi også er kærester. Så kan vi gå lidt mere personligt på den, forklarer han og understreger, at han ikke pakker sine vurderinger ind.
Ikke meget støtte i starten
Hvor andre trænere måske frygter at gå over stregen, siger Elsvad sin mening – og den tilgang har ifølge ham selv skabt en åbenhed, der bringer resultater.
Men det har ikke været uden modstand.
- Jeg tror ikke, der var mange, der ønskede, at det skulle være mig, siger han ærligt og husker tilbage på den første tid i rollen.
Han blev kastet ind i det store cirkus med få forberedelser og mange øjne rettet mod sig.
Et par uger i USA som observerende medlem af teamet blev brugt på at forstå logistik, samarbejdsformer og det mentale landskab i toptennis snarere end at blande sig i selve spillet.
- Jeg lærte ikke så meget i forhold til tennissen, men den føler jeg også, jeg har okay styr på,” siger han med et glimt i øjet.
Tauson har udviklet sig - men det er stadig en proces
Tennisdelen er nu også blevet markant forbedret, vurderer Elsvad, som fremhæver Clara Tausons udvikling i både fysik, spilintelligens og mental styrke.
- Hun er blevet klart mere aggressiv og dominerende i måden, hun spiller tennis på. Hun træffer også bedre beslutninger, lyder analysen, selvom han medgiver, at der stadig er enkelte mentale udfordringer at arbejde med i pressede situationer.
Det er trods alt stadig en proces.
Han ved også godt, at hans direkte stil ikke altid er lige populær.
- Jeg har været lidt efter hende i forhold til det. At jeg kun sidder der for at hjælpe hende. Jeg sidder der ikke for at irritere hende, siger han og erkender, at det kræver en særlig kemi at kunne håndtere både feedback og følelser, men det har de to tilsyneladende fundet frem til.