Han deler navn med en legende og drømmer om det samme. Nu er han ved at tage sine første skridt mod en scene, de fleste kun tør fantasere om.
I den lille by Ricardone i det centrale Argentina blev tvillingerne Rafael og Antonio født i 2009. Navnene blev ikke valgt tilfældigt.
Forældrene, Diego og Natalia, havde en særlig beundring for den spanske tennislegende
Rafael Nadal og hans onkel og træner Toni Nadal. Den passion har nu sat sit præg på næste generation.
Den unge Rafael Nadal – ja, det er virkelig hans rigtige navn – har ikke alene arvet navnet, men også kærligheden til sporten og venstrehåndens elegance.
– Det generer mig ikke at hedde det samme som ham. Jeg tager det stille og roligt, siger han.
Og selv om det kan virke som et tungt efternavn at bære i tenniskredse, er det for ham mere en inspiration end en byrde.
Hans far rejste i 2008 med sin oldefar til Mallorca, hvor de blev budt velkommen af Nadals bedsteforældre og siden mødte den spanske superstjerne til French Open.
Klar til at træde ind i rampelyset
I dag, kun 16 år gammel, træner Rafael dagligt med sin tvillingebror Toni og deres fætter Marco. Trioen deler både mål, trænere og et konkurrenceinstinkt, der holder dem skarpe.
– Jeg har spillet mod min bror fem gange og vundet hver gang, griner han, men understreger samtidig respekten på banen.
Rafael er begyndt at spille på PRO-touren i Argentina og har allerede deltaget i turneringer i Córdoba og Tucumán. Målet er at blive professionel og kunne leve af at spille tennis.
– I år vil jeg spille nationale turneringer og konkurrere på højere niveau, forklarer han.
Selv om hans yndlingsspiller fortsat er navnebroderen fra Spanien, holder han også øje med unge profiler som Carlos Alcaraz, Fran Cerúndolo og venstrehåndede Jack Draper.
I den evige debat om den bedste tennisspiller nogensinde lægger han dog ikke skjul på sin mening:
– Novak Djokovic er den bedste i historien, men jeg kan bedre lide Nadal.
En venstrehånd og en drøm om Paris
På banen ligner han sin navnebror på andre måder end bare ved navn. Venstrehåndet, aggressiv spillestil og en forkærlighed for grusbaner. Det er ikke svært at se, hvor inspirationen kommer fra.
– Jeg har altid idoliseret Nadal. Jeg ser meget tennis og forsøger at lære. Min største drøm er at spille – og vinde – Roland Garros, siger han med et målrettet blik.
Drømmen er stor. Men i sportens verden er det ofte netop de største drømme, der får unge talenter til at bryde igennem.
Om vi om nogle år skal vænne os til at høre navnet Rafael Nadal igen i forbindelse med de store tennisturneringer, vil tiden vise.