Alt var planlagt, men nu truer en ny udvikling med at kaste skygger over den første uge af årets største cykelløb.
En af verdens største sportsbegivenheder kan stå over for uventede forhindringer – ikke på grund af styrt, doping eller vejr, men på grund af sociale uroligheder.
3. etape af
Tour de France, som i år skal køre fra Valenciennes til Dunkerque den 7. juli, risikerer at blive forvandlet fra fest til konfliktzone.
Årsagen er, at mere end 300 ansatte hos stålgiganten ArcelorMittal står til fyring, og det har fået fagforeningen CGT til at varsle modstand – også midt under Touren.
Generalsekretæren for den nordfranske afdeling af CGT, Jean-Paul Delescaut, har talt med både franske og internationale medier og gjort det klart, at cykelløbet ikke kan forvente særbehandling.
I hans optik er den sociale krise i regionen så omfattende, at også Touren må bøje sig.
Hvis ikke der findes en løsning inden starten på etapen, kan rytterne altså se langt efter målområdet i Dunkerque – og publikum efter den gule trøje.
"Ikke nogen gul trøje i Dunkerque"
Det er ikke bare tomme trusler, der kommer fra fagforeningsmanden. På arbejdernes kampdag den 1. maj samlede demonstrationen* i Dunkerque omkring 1.500 deltagere.
Stemningen var ladet og budskabet klart: Stålarbejderne skal reddes – ellers vil protesterne følge Tour-feltet tæt.
Det er især en nationalisering af stålindustrien, fagforeningen kræver, og den kræver handling nu.
Derudover fremhævede Delescaut, at metallets betydning rækker langt – også til cykelsporten.
Ekstra Bladet skriver, at fagforeningen planlægger at udstationere op mod 2.000 demonstranter langs den 178 kilometer lange rute.
Med én demonstrant for hver 100 meter er det tydeligt, at CGT mener det alvorligt.
Og om så myndighederne sender alle landets urobetjente til området, så vil det ikke være nok til at overdøve de sociale krav, lyder det.
Økonomisk smerte rammer national stolthed
Det er en ubehagelig sammenblanding af sport og politik, der nu truer med at kaste skygger over sommerens Tour de France.
Der er ikke kun en enkelt etape på spil, men hele Tourens image som folkefest og samlingspunkt.
Rytterne kæmper om sekunder og bjergpoint, men almindelige arbejdere kæmper for deres levebrød – og den kamp rammer lige ned i Tourens rute.
Kan der findes en løsning, inden feltet rammer Dunkerque?
Vil ASO, løbsarrangøren, ændre ruten eller holde fast?
Og hvordan vil publikum reagere, hvis Touren forvandles til politisk slagmark?
*Billedet af de strejkende mennesker i cirklen har intet med denne sag at gøre