Tejay van Garderen: Færre teams og mindre gear vil ikke gøre nogen forskel
Tejay van Garderen og Brent Bookwalter, tidligere professionelle cykelryttere, har delt deres tanker om sikkerheden i moderne cykelløb, et emne, der i stigende grad vækker debat i sporten.
Med øget hastighed og yngre ryttere i feltet har sikkerheden i pelotonet aldrig været mere aktuelt. Men ifølge van Garderen og Bookwalter er mange af de foreslåede ændringer ikke nødvendigvis løsningen.
Van Garderen påpeger, at reduktionen af holdstørrelsen fra ni til otte ryttere ikke har haft nogen nævneværdig effekt på sikkerheden. Han er også skeptisk over for forslag som at reducere størrelsen af kædehjul for at begrænse hastigheder på nedkørsler.
"De her gimmicks som at reducere feltet eller begrænse gearene gør ingen forskel," sagde han i podcasten 'Beyond the Podium'. "Problemet ligger i måden, der køres på."
Bookwalter deler denne opfattelse og bemærker, at yngre ryttere, som nu udgør en større del af feltet, ofte har en anderledes tilgang til risici. "En 19- eller 20-årig mand tager beslutninger og løber risici, som en 37-årig rytter på randen af pensionen aldrig ville tage," forklarede han. Denne ændring i feltets sammensætning har ifølge de to ryttere været med til at øge risikoen i løbene.
Visse løb plejede tidligere at være sikre
Ifølge van Garderen og Bookwalter er en af de største udfordringer den ændrede løbsdynamik. Tidligere havde rytterne en tendens til at tage det mere roligt i begyndelsen af sæsonen og i visse løb, hvilket skabte mere sikre betingelser.
"Til Mallorca Challenge plejede vi at se løb uden udbrud, fordi ingen ville angribe. Det gjorde løbene mere sikre," sagde van Garderen. Den øgede intensitet i dagens cykelløb, drevet af ambitioner og unge talenters eksplosive præstationer, skaber et mere uforudsigeligt og risikabelt felt.
En bemærkelsesværdig tendens er den faldende gennemsnitsalder i pelotonet. Unge ryttere, der præsterer på højeste niveau i en tidlig alder, bringer en ny dynamik til løbene, men også en højere risikoprofil.
Manglende udviklede frontallapper
Van Garderen kommenterede humoristisk, at "95% af feltet ikke engang har fuldt udviklede frontallapper, så de kaster sig ud i risici ved enhver lejlighed." Bookwalter bemærkede, at hans egne valg som ældre rytter var langt mere præget af forsigtighed.
Begge tidligere ryttere understreger, at det i sidste ende er rytterne selv, der har det største ansvar for sikkerheden i løbene. Selvom tekniske ændringer og justeringer af regler kan spille en rolle, er det rytternes adfærd og beslutninger, der har den største indflydelse.
Diskussionen om sikkerhed i cykelsporten er kompleks og kræver en helhedsorienteret tilgang. Van Garderen og Bookwalters perspektiver fremhæver, at kulturelle og mentale ændringer i feltet, kombineret med bedre risikostyring, kan være lige så vigtige som tekniske tiltag.
