Ingen anholdelser: Politiet kritiseres for manglende indgriben i fodboldkonflikter

Da Brøndby og FC København mødtes på Vestegnen den 27. oktober, udviklede rivaliseringen sig hurtigt til voldelige scener.

Optakten til kampen blev præget af en voldsom konflikt, hvor fangrupper stødte sammen ved Glostrup Bodega, hvilket resulterede i knivstik og smadrede ruder.

På selve kampdagen angreb hætteklædte Brøndby-fans FCK’s fanafsnit med pyroteknik, hvilket fik FCK-fans til at kaste pyro retur, mens familier måtte flygte fra langsideområdet. På trods af de mange uroligheder blev ingen anholdt.

Ifølge Ekstra Bladet har både Københavns Politi og Københavns Vestegns Politi valgt ikke at kommentere på, hvorfor de ikke foretager anholdelser for overtrædelser af straffelovens paragraf 134b.

Denne lov om maskeringsforbud gælder for personer, der bevæger sig offentligt med ansigtet delvist eller helt dækket, og overtrædelse kan straffes med bøde, hæfte eller fængsel i op til seks måneder.

Maskeforbuddet overtrædes jævnligt under fanmarcher, hvor fans ofte bevæger sig maskeret, men politiet har sjældent grebet ind.

Politiet har ikke uddybet, hvorfor de sjældent håndhæver maskeringsforbuddet i forbindelse med fodboldkampe.

Politiinspektør Tenna Wilbert fra Københavns Vestegns Politi udtaler, at forløbet evalueres efter hver større aktion. Desuden fremhæver hun, at de har løbende dialog med både klubber og fans for at finde løsninger.

Peter Dahl, ledende politiinspektør ved Københavns Politi, gik i en udtalelse til P4 København hårdt til Brøndby og FCK og opfordrede klubberne til at tage et større ansvar.

Dahl påpegede, at klubberne kender flere af de toneangivende personer i fanmiljøerne og opfordrede dem til at nægte disse personer adgang til kampe.

Brøndby IF’s direktør, Ole Palmå, har gentagne gange understreget, at flere anholdelser er nødvendige for at reducere problemerne omkring kampe.

Anholdelser vil give mulighed for at registrere personerne i hooliganregistret og dermed udelukke dem fra stadion.

Brøndby har allerede anvendt ansigtsgenkendelse på deres stadion i fem år for at identificere uromagere.

Palmå har opfordret til samarbejde og påpeget, at både klubber og politi har brug for at stå sammen frem for at pege fingre.

Klubledere og repræsentanter fra Justitsministeriet skal mødes den 14. november for at diskutere, hvordan man bedre håndterer uroligheder og sikrer trygheden til fodboldkampe.