Qatar-rigmanden Sheikh Jassim bin Hamad Al Thani ønsker at bringe David Beckham til Manchester United, hvis han formår at overtage klubben. David Beckham er angiveligt blevet tilbudt en rolle i Manchester United af Sheikh Jassim bin Hamad Al Thani. Det kræver dog, at han får succes med sit forsøg på at overtage klubben.
Det er tæt på at være et år siden, at den amerikanske Glazer-familie annoncerede, at de ville sælge klubben. Siden da har Sheikh Jassim og britiske Sir Jim Ratcliffe vist sig som de mest sandsynlige købere.
På trods af, at processen snart har varet i et år, er der kun sket meget små fremskridt. Der siges at være forhandlinger med Ratcliffe, som er åben for at kun at købe en minoritetsandel. Dermed vil Glazer-familien kunne beholde deres aktiemajoritet.
Sheikh Jassim har derimod gjort det klart, at han kun er interesseret i et køb, hvis han kan overtage alle aktier i klubben. Og nu ser det ud til, at han vil forsøge at bruge Beckhams indflydelse i klubben til at gennemtvinge tilbuddet.
Ifølge talkSPORT har Beckham været i 'direkte kontakt med dem', og i denne forbindelse er United-ikonet angiveligt blevet bedt om at 'være mere vokal i sin støtte' til deres bud.
Qatar-gruppen siges allerede at have tilbudt Beckham et job som 'international ambassadør'. Det kræver dog, at de ender med at vinde kampen om den engelske klub.
De siges at have afgivet et bud, der har en samlet værdi på omkring 5 milliarder pund. Det svarer til omtrent over 43 milliarder kroner, hvilket ikke lever op til, hvad Glazer-familien beder om.
De upopulære United-ejere mener derimod, at klubben er omkring 6 milliarder pund værd. Mange kalder dog dette for en urealistisk pris på grund af den eksisterende gæld i klubben såvel som den nuværende tilstand af faciliteterne.