Max Verstappen

Max Verstappen stikker af: Så meget tjener F1-kørerne

Formel 1maj 21 , 16:16
Den hollandske superstjerne tjener en hel del mere end gennemsnittet i Formel 1.
Der er fart på både banen og bankkontoen for Max Verstappen. Den firedobbelte verdensmester fra Red Bull er ikke kun den mest dominerende kører i feltet, han er også den bedst betalte.
Ifølge RacingNews365 løber hollænderens årsløn op i omkring 450 millioner kroner, hvilket vel at mærke er før bonusser og sponsorindtægter tælles med.
Verstappens præstationer i 2024, hvor han på trods af et dyk i Red Bulls form formåede at sikre endnu en VM-titel, fastslog hans status som sportens største navn lige nu.
Ikke mindst hans sensationelle sejr i São Paulo, hvor han kørte sig fra 16. til 1. plads har givet Red Bull valuta for pengene.
Samtidig har Verstappen skabt sig en imponerende portefølje af sponsorater, blandt andet med Heineken, EA Sports og Viaplay, der sammen forgylder ham yderligere.
Det er en kombination af sportslig dominans og kommerciel appel, som ikke matches af andre i motorsportens verden.

Hamilton halser efter 

Men Verstappen er ikke alene om at udgøre en tung lønpost. Med sit skifte til Ferrari er Lewis Hamilton blevet den næsthøjest betalte kører i 2025.
Hans basisløn ligger på omkring 415 millioner kroner, og med bonusser og reklameaftaler kryber hans samlede indkomst tæt på 690 millioner kroner.
Hamiltons nye makker i Maranello, monegaskiske Charles Leclerc, må “nøjes” med omkring 235 millioner kroner om året.
Det er stadig markant mere end veteranen Fernando Alonso, der med sine 140 millioner kroner årligt hos Aston Martin fortsat er blandt sportens absolutte topspillere, skønt han ikke har stået på podiet siden Sao Paulo i 2023.
Længere nede på listen finder man navne som Lando Norris (140 millioner kroner) og George Russell (105 millioner kroner), mens unge kræfter som Oliver Bearman og Liam Lawson ligger langt under med årslønninger på omkring 7-8 millioner kroner.

Så meget tjener hver kører i 2025 

KørerTeamLøn (DKK)Kontrakt til
Max VerstappenRed Bull Racing450 mio. kr.2028
Lewis HamiltonFerrari415 mio. kr.2026*
Charles LeclercFerrari235 mio. kr.2028
Fernando AlonsoAston Martin140 mio. kr.2026*
Lando NorrisMcLaren140 mio. kr.2026*
George RussellMercedes105 mio. kr.2025
Carlos SainzWilliams70 mio. kr.2027
Pierre GaslyAlpine70 mio. kr.2026
Alexander AlbonWilliams56 mio. kr.2027
Nico HülkenbergStake F1 / Audi49 mio. kr.2027
Esteban OconHaas49 mio. kr.2027
Oscar PiastriMcLaren42 mio. kr.2026
Lance StrollAston Martin21 mio. kr.Ubegrænset
Gabriel BortoletoStake F1 / Audi14 mio. kr.2027
Yuki TsunodaRed Bull14 mio. kr.2025
Kimi AntonelliMercedes14 mio. kr.2025*
Oliver BearmanHaas7 mio. kr.2027
Liam LawsonRacing Bulls7 mio. kr.2026
Jack DoohanAlpine3,5-7 mio. kr.2026
Isack HadjarRacing Bulls3,5-7 mio. kr.2026
Verdenstoppen i Formel 1 bliver betalt derefter, og i 2025 er det fortsat Max Verstappen, der bestemmer, hvor skabet skal stå.
Mest læste