I årevis har Carlsen domineret brættet og sat nye standarder for moderne skak, men nu har noget andet gjort ham til midtpunkt i mediernes opmærksomhed verden over.
Først kom der et stille billede, hvor
Magnus Carlsen lå og sov ved siden af en nyfødt. På billedet. der var lagt på Ella Victoria Carlsens Instagram stod datoen 27.09.2025.
Kort efter fulgte lykønskninger fra skakverdenen, og blandt andre Hikaru Nakamura skrev "stort tillykke med fødslen af jeres første barn".
Parret blev gift i Holmenkollen Kapell den 4. januar i år efter at være dukket offentligt op som kærester i 2024.
Siden har Ella ofte været ved hans side til forskellige turneringer og har fået en større rolle i hans offentlige liv.
Et ønske, der lå og ventede
Familieforøgelsen er ikke kommet ud af det blå. Carlsen har eksempelvis talt om sit ønske om at blive far i podcasten Sjakksnakk, før Ella overhovedet blev gravid.
- Jeg føler ikke et pres, men det er noget jeg ønsker. Måske ikke med det samme, men på sigt, sagde han i podcasten
De seneste måneder har budt på flere sportslige overskrifter, da Carlsen i år har vundet flere store titler.
Han vandt Norway Chess på hjemmebane, tog sejren i Chessable Masters og sikrede sig titlen som den første mester i skak ved Esports World Cup.
Dertil kom triumferne i Paris Freestyle Chess Grand Slam og Grenke Freestyle Chess Open, hvor han gik ubesejret gennem alle ni partier.
En ny rytme for en verdensetter
Carlsen har i mange år haft en bemærkelsesværdig stabilitet, da han blev stormester som 13-årig og har ligget nummer ét siden sommeren 2011.
Nu ændrer dagene karakter. Der er stadig brikker, der skal flyttes. Der er stadig turneringer, der venter.
Men der bliver også tale om en ny hverdag i den lille familie.