standard billede til web 2025 04 09t093625704

Ishockeyspiller er blevet far syv måneder efter sin død

NHLapr. 09 , 10:37
Det begyndte med en tragedie, men denne historie slutter et andet sted. Et lille lys er blevet tændt, hvor mørket engang lagde alt øde.
Det var en sensommeraften i slutningen af august 2024, hvor Johnny Gaudreau – kendt som "Johnny Hockey" blandt fans – og hans lillebror Matthew satte sig op på cyklerne for at køre en stille tur i hjembyen Oldmans Township i New Jersey.
De glædede sig begge til at fejre deres søsters bryllup dagen efter, men i stedet blev det den sidste aften i deres liv, da en bilist, der er mistænkt for at have kørt i påvirket tilstand, kørte ind i dem dem bagfra.
Gaudreau, som i årevis har været en dynamo i NHL – først for Calgary Flames og senere Columbus Blue Jackets – havde netop fundet ud af, at hans hustru, Meredith, var gravid.
Det vidste kun de færreste, da Johnny skulle begraves, men under bisættelsen i september brød hun tavsheden og delte den bittersøde nyhed: Der var en ny Gaudreau på vej.

Et barn født i sorgens skygge

Nu, syv måneder senere, har familien fået en ny begyndelse midt i sorgen. Meredith har født en søn, som hun har navngivet Carter Michael Gaudreau.
Det lille barn bærer både sin fars mellemnavn og efternavn, og på Instagram beskriver hun, hvordan han ligner sin far på en måde, der føles næsten overjordisk:
- John, tak for at give mig vores smukke familie. Vi elsker dig, far, og vi savner dig så meget.
Fødslen sker på et tidspunkt, hvor sorgen stadig sidder uden på tøjet for familien – for Matthew Gaudreaus hustru, Madeline, fødte deres fælles søn for tre måneder siden.
Familierne har siden stiftet The John and Matthew Gaudreau Foundation, som arbejder for at støtte unge hockeyspillere og hjælpe ofre for spirituskørsel.
Johnny Gaudreau blev blot 31 år, mens lille bror Matthew blev 29 år.
I løbet af sin karriere spillede Johnny 763 NHL-kampe og leverede intet mindre end 743 point – fordelt på 243 mål og 500 ass
Han var lille af statur, men havde et stort talent, og hans evne til at ændre kampens rytme med én bevægelse gjorde ham elsket i både Calgary og Columbus.
Han blev syv gange udtaget til NHL All-Star Game og huskes ikke kun for sine præstationer, men også for sin ydmyghed og kærlighed til spillet.
Mest læste

Mest læste