Australske Alex de Minaur slog Holger Rune ud af semifinalen i ATP-turneringen i Acapulco i Mexico. Egentlig var det danske Holger Rune, der var favorit til at sikre sig sejren i semifinalen mellem ham og Alex de Minaur, men australieren endte med at være sejrherren.
Kampen startede sent fredag aften lokal tid, og endte med at vare til omtrent kl. 03.00 om natten. Den endte med cifrene 3-6, 7-5, 6-2 samt en sejr til De Minaur.
Mens Rune var energisk og sprudlende i de tidlige stadier af kampen, måtte han kæmpe fysisk i det sidste sæt, hvor De Minaurs udholdenhed hjalp ham med at vinde kampen efter to timer og 48 minutter.
"Det føles fantastisk. Det føles som om, jeg har fortjent det. Jeg han iderinde. Jeg forblev hård," sagde han efter at være gået videre til sin 11. ATP Tour-finale.
"Jeg var nødt til at blive hos ham. Det er ikke let, fordi han er en fandens god spiller. Han sendt mig til tider ud af banen og lod mig ikke rigtig gøre noget. Men jeg formåede at redde et par afgørende breakpoints og blev ved med at give mig selv chancer... Jeg tog den ene chance, jeg konverterede og rullede med den."
Holger Rune blev i sidste og tredje sendt ramt på fysikken, hvor den høje luftfugtighed i Acapulco satte sit præg på den unge dansker, hvilket De Minaur udnyttede fuldt ud.
Mens Rune kæmpede sig igennem kramper og begyndte at slå endnu hårdere for at forkorte duellerne, fortsatte De Minaur med at flytte ham rundt på banen.
En sen bølge fra Rune var ikke nok til at vende udviklingen, hvorfor De Minaur gik videre til sin første finale, siden han vandt Atlanta-titlen i juli sidste år.