Holger Rune er en travl mand, men det betyder ikke, at privatlivet står stille. Dating er der i hvert fald sat tid af til.
Når man spiller tennis på det niveau, som Holger Rune spiller på, er der ikke tid til meget andet. Ikke nok med, at man spiller et væld af turneringer i hele verden, så er der ofte også sponsorforpligtelser og andre kommercielle aftaler at passe.
Selvom han er en travl mand, er der også tid til lidt privatliv for den 21-årige dansker. Tidligere har han dannet par med den italienske model Caroline Donzella. Men i starten af året gik de hver til sit, uden at nogen af dem ønskede at kommentere på det.
Men det betyder ikke, at han har kastet håndklædet i ringen, hvad angår dating. Derimod har han en profil på den eftertragtede datingapp Raya. Det er en datingapp, der er udviklet særligt til kendte mennesker. Derfor er det ikke alle og enhver, der kan oprette en profil.
"Jeg har bare et abonnement. Jeg bruger det ikke særlig ofte," lyder det fra Rune ifølge Ekstra Bladet.
Men om det har været en succes at bruge Raya, har han ikke lyst til at tale om. Generelt har han det bedst med at holde sit privatliv for sig selv, lyder det fra den unge tennisstjerne.
"Det er et svært spørgsmål at svare på. Jeg kan bedst lide at holde mit privatliv for mig selv, hvis jeg skal være helt ærlig," siger han.
Samtidig understreger, at tennis fortsat er hans primære prioritet. Han fortæller dog også, at han ikke er optaget af det hele døgnet rundt, hvorfor der også er tid til andre ting.
Læs også: Holger Rune kæreste
Ydermere mener han, at det er vigtigt at have en god balance mellem privatliv og tennis, hvis det skal fungere godt på banen. Og det skal det helst i den kommende uge, hvor Rune skal spille US Open. Her møder han amerikanske Brandon Nakashima i første runde.