Holger Runes tidligere træner forklarer: Djokovic fejler det her

I mange år har Novak Djokovic været selve målestokken i herretennis med 24 Grand Slam-titler, rekorder i stimer og sejre, og et mentalt overskud, der nærmest var uigennemtrængeligt.

Men i takt med at han nærmer sig sin 38-års fødselsdag, er noget begyndt at forandre sig – og det er ikke nødvendigvis teknikken eller fysikken, der halter.

Selv om Djokovic tidligere på året nåede semifinalen i Australian Open og finalen i Miami Open, har 2025-sæsonen også budt på nogle opsigtsvækkende nederlag.

Blandt andet blev han slået tidligt ud i Monte Carlo og Madrid, og meldingen om, at han springer Masters 1000-turneringen i Rom over, har kun forstærket fornemmelsen af en mæt stjerne.

Der spekuleres nu i, om den serbiske mester for alvor overvejer at lukke bogen. Flere peger på Wimbledon som hans næste reelle mål – og måske sidste chance – i denne sæson.

En, der kender presset fra toppen, er Patrick Mouratoglou.

Den franske stjernetræner har stået i boksen for navne som Serena Williams, Stefanos Tsitsipas og Holger Rune, og han ved, hvordan både succes og forventninger slider.

På Tennis World USA analyserer Mouratoglou Djokovic' aktuelle situation, og han peger overraskende nok ikke på spillet som problemet:

– Det handler ikke om hans tennis. Det er tydeligt, når man ser ham spille. Spørgsmålet er snarere, hvad der motiverer ham nu, hvor han har overgået Federer og Nadal i antal Grand Slams?

I Mouratoglous øjne befinder Djokovic sig i et mentalt tomrum. Han har opnået alt, og efter de største rivaler er gået på pension, mangler han måske netop dét, der altid har drevet ham: Jagten.

Djokovic selv har udtalt, at han stadig er motiveret til at konkurrere, men også at han måske har spillet sin sidste kamp i Madrid.

Han er ikke længere blandt de fire øverste seedede til Roland Garros, hvilket kan betyde svære modstandere allerede fra kvartfinalen – hvis han altså stiller op.

Patrick Mouratoglou, der i flere omgange har coachet Holger Rune, og hjalp ham til en sejr over Djokovic i Paris i 2022, taler med en særlig indsigt.

Han kender gamet, kender presset, og han forstår, hvordan tomrummet efter de store mål kan tære.

Det er ikke usædvanligt, at store mestre kæmper med form og motivation i karrierens efterår, men i Djokovic’ tilfælde virker spørgsmålet mere eksistentielt end sportsligt.

Har han stadig noget tilbage at bevise – og for hvem?

Hvis han vælger at forfølge endnu en stor titel, bliver det sandsynligvis på græsset i Wimbledon.

Og hvis Mouratoglou har ret, er det ikke modstanderen på den anden side af nettet, Djokovic skal overvinde først – det er ham selv.