Han kom med selvtillid og ambitioner, men kørte derfra med et nyt perspektiv. Ikke på sporten som helhed, men på noget mere konkret.
Lewis Hamilton ankom til Saudi-Arabien med et glimt af optimisme i øjnene. Efter sejren i sprintløbet i Kina og femtepladsen i Japan var det, som om gnisten var vendt tilbage.
Men i Jeddah blev forventningerne hurtigt overhalet af virkeligheden. Hamilton kvalificerede sig blot som nummer syv og sluttede løbet på samme placering – uden for alvor at udfordre nogen af de foranliggende kørere.
Det var ikke, fordi resultatet var katastrofalt, men sammenlignet med
Charles Leclerc, der hentede sæsonens første podieplacering for
Ferrari, virkede Hamilton underligt fraværende.
Leclerc var et halvt sekund hurtigere i kvalifikationen. Til sammenligning var daværende Ferrari-debutant Oliver Bearman kun marginalt langsommere end Leclerc på samme bane året forinden.
Og i løbet selv, hvor Hamilton indledningsvist overhalede Carlos Sainz og forsøgte at forsvare sig mod Lando Norris, ebbede hans tempo hurtigt ud.
Han blev distanceret med over 30 sekunder af sin egen holdkammerat og kunne ikke nærme sig teenagefænomenet Kimi Antonelli.
Et håb, der smuldrede
Selv efter kvalifikationen forsøgte Hamilton at finde lyspunkter. I interview med Sky Sports udtrykte han kampgejst og talte om vilje, hårdt arbejde og teamets opbakning.,
Men noget ændrede sig dramatisk i løbet af de næste 24 timer. Efter løbet lød der en anden melodi.
Over radioen klagede han over manglende greb, og i et nyt interview udtrykte han åbenlys frustration:
- Der er ingen løsning, lød det tørt fra en modløs Hamilton.
Det blev endnu mere tydeligt, da han nærmest afskrev resten af 2025-sæsonen og advarede sine fans om en ‘smertefuld’ rejse.
Et temmelig voldsomt og drastisk holdningsskifte, især i betragtning af at der stadig resterer 19 løb i sæsonen.
Det svarer til længden af en hel sæson for blot få år siden – men for Hamilton føltes det, som om klokken allerede havde ringet.
Udenfor sin komfortzone
Hamiltons vilje er ikke til diskussion. Han blev længe efter løbet for at gennemgå data med ingeniørerne – en arbejdsindsats, der ikke kan kritiseres.
Men måske er det netop dét, der er problemet. Der er noget fundamentalt i SF-25’eren, som han ikke er i sync med.
Den tidligere Mercedes-konstruktør Gary Anderson har endda antydet, at det kan være en lettelse for Mercedes, at Hamilton har forladt dem.
I hans øjne har teamet genfundet stabiliteten ved at droppe de ekstreme løsninger, som Hamilton tidligere pressede på for.
Ferrari ser til gengæld ud til at have en bil, der kan levere – i Leclercs hænde - men kan Hamilton finde harmonien i en bil, der åbenlyst ikke passer hans stil?
Pausen inden Miami giver ham en mulighed for at tænke, men tiden arbejder ikke nødvendigvis i hans favør.