gettyimages 1258477918

Holger Rune mangler én person i Australien: 'Det er privat'

Tennisjan. 11 , 12:33

Det er ikke alt, som Holger Rune ønsker at svare på, når han bliver interviewet. Noget anser han for at være for privat til, at han vil tale om det.

Holger Rune er ved at gøre sig klar til Australian Open sammen med sit hold. I denne omgang består det blandt andet Severin Lüthi, som tidligere har været træner for Roger Federer.

Derudover har han også sin analytiker, fysioterapeut og fysiske træner med. Sluttelig er mor og manager Aneke Rune naturligvis også med i Australien.

Det betyder, at der mangler en person, som både Rune og tilskuerne så en del til i sidste sæson. Hans kæreste, Caroline Donzella, er nemlig ikke med ham i Australien.

Hun var med, da han spillede ATP Finals i Torino. Hun var også med, da hele Rune-familien derefter rejste på ferie i Dubai. Men i forbindelse med turneringerne i Australien, har hun tilsyneladende valgt at blive hjemme.

Ifølge Ekstra Bladet har der i den seneste måneds tid ikke været nogen aktivitet mellem dem på de sociale medier. Desuden har Rune også slettet en video af parret, der går hånd i hånd, som tidligere har ligget på hans Instagram-profil.

Det har naturligvis skabt spekulationer om, hvorvidt de ikke længere er et par. Det blev han spurgt om af Ekstra Bladet i Australien, men han havde ikke lyst til at svare på det.

"Jeg kan ikke undgå at lægge mærke til, at Caroline ikke er med her. Er I stadigvæk kærester?" spørger journalisten.

"Det er privatliv," lyder det fra Rune, der heller ikke vil svare på det opfølgende spørgsmål om den manglende aktivitet på sociale medier.

Rune og Donzella stod frem som et par i september sidste år. Inden da havde der været en del spekulationer om dem. Nu er det store spørgsmål, om de fortsat kalder sig for kæreste, eller om forholdet er lagt på is.

Mest læste

Mest læste