Han er tilbage blandt verdens ti bedste, men kan det omsættes til noget endnu større i de største turneringer?
Holger Rune har lagt en stærk grundsten for sin 2025-sæson ved at tage en markant skalp, da han besejrede
Carlos Alcaraz i finalen ved ATP 500-turneringen i Barcelona.
Dermed gjorde han præcis dét, som alle i toppen af verdensranglisten skal kunne: slå de bedste på deres foretrukne underlag.
Alcaraz på grus er et af de sværeste matchups på touren, og at vinde den kamp i to sæt er langt mere end bare en almindelig sejr.
Triumfen har sendt Rune tilbage i top-10, og timingen kunne ikke være bedre.
De tre tilbageværende Grand Slams –
French Open,
Wimbledon og
US Open – står som åbne muligheder for en spiller, der har vist, at han har niveauet.
Men kan han gøre det over syv kampe på højeste niveau?
På gruset i Paris bør forventningerne være høje. Rune har tidligere nået kvartfinalen i
Roland Garros (2022), hvor han tabte knebent til Casper Ruud efter en ujævn præstation.
Med sin forbedrede fysik og sit mere balancerede spil er han nu bedre rustet til at gå længere.
Han har redskaberne til at matche de store navne: En solid baghånd, hurtige fødder, variation i spin og ikke mindst et tændingsniveau, der passer til den intense stemning på Philippe Chatrier.
Græsset – det uforløste potentiale
Når det kommer til Wimbledon og græs generelt, er Rune et lidt mere ubeskrevet blad i den tungere ende af konkurrencen.
Han har deltaget i turneringen to gange og har endnu ikke været længere end 4. runde, som han nåede i 2023, hvor han tabte han i tre sæt til Carlos Alcaraz, der sidenhen vandt hele turneringen.
Selv om nederlaget i sig selv ikke var alarmerende, blev kampen præget af Runes vanskeligheder med at omstille sig til det hurtige underlag og det lavere opspring.
Græs kræver kortere tilbagesving, bedre positionsspil og en ekstrem skarphed i serveretur-duellerne – og netop i de facetter har Rune endnu ikke fundet det rette gear.
Hans serv er stærk, men ikke blandt tourens mest dominerende, og hans slice og netspil er stadig under udvikling. Det er ikke et spørgsmål om talent, men om erfaring.
Wimbledon kræver den type præcision og tålmodighed, som kun kommer med tiden – og lige nu fremstår Rune som en spiller, der stadig skal finde nøglen til at spille sig helt ind i finaledagene på græsset i Wimbledon.
New Yorks mulighed og Sinners usikkerhed
US Open kan derimod være det rette sted for Rune at bryde helt igennem. Han elsker store scener og et højlydt publikum, og han har tidligere gjort en god figur på hardcourt – ikke mindst i ATP Finals-sammenhæng og i Masters-turneringer.
Underlaget passer hans spillestil bedre end græs, og med den rigtige lodtrækning og momentum kan han blive en reel trussel.
Men spørgsmålet er, hvem han i givet fald skal forbi.
Jannik Sinner, verdensranglistens nummer ét, vender tilbage til kamptennis 4. maj ved Masters 1000-turneringen i Rom efter at have afsonet en tre måneders karantæne.
Tre måneder uden konkurrence er meget, selv for en spiller med Sinners overblik og professionalisme.
Hans tilbagevenden vil være genstand for stor opmærksomhed, men risikoen for rust og mangel på kampform er reel – særligt når han skal tilbage på grus, hvor rytme og timing er altafgørende.
Carlos Alcaraz og Daniil Medvedev er andre profiler, der forventes at sætte deres præg på sæsonens sidste Grand Slams.
Alcaraz har dog vist små tegn på usikkerhed og skader i foråret, mens Medvedev stadig har udfordringer på grus og er svingende mod de eksplosive unge navne som Rune og Sinner.
Tauson og det åbne kvindefelt
På kvindesiden tegner 2025 sig til at blive endnu et kapitel i rivaliseringen mellem
Aryna Sabalenka og
Iga Swiatek.
Sabalenka har forbedret sin mentale styrke og servestabilitet, mens Swiatek fortsat er suveræn på grus.
Wimbledon og US Open ligner åbne turneringer med mulighed for, at spillere som Elena Rybakina og
Coco Gauff kan tage over.
Clara Tauson befinder sig i en mere uforudsigelig kategori. Hendes spil har potentialet til at matche top-20-niveau, men hendes udvikling har været præget af skader og ustabilitet.
Hvis hun kan spille en hel Grand Slam-turnering uden fysiske problemer og finde rytmen med sit aggressive grundspil, er en 4. runde eller måske endda en kvartfinale ikke urealistisk.
Særligt på hardcourt, hvor hendes offensive stil kommer bedst til sin ret, kan hun drille de større navne.
Konklusion: Holger Rune står stærkt efter sin sejr i Barcelona og har alle forudsætninger for at gå dybt i Roland Garros og US Open.
Wimbledon er fortsat en udfordring, hvor underlaget kræver erfaring og tilpasning, han endnu ikke helt har mestret.
Kvindernes felt er fortsat åbent – og Clara Tauson kan, hvis hun rammer topniveauet, overraske flere af verdens bedste spillere.