DIF’s kamp mod matchfixing halter: Et mål er stadig ikke nået

Ved første øjekast kunne weekenden have været en triumf for Danmarks Idrætsforbund.

På det netop overståede årsmøde kunne DIF og kulturminister Jakob Engel-Schmidt se tilbage på fire års samarbejde, hvor næsten samtlige mål i rammeaftalen med Kulturministeriet er blevet indfriet.

Flere aktive medlemmer, et stærkere fokus på børne- og ungeidræt, fremme af ligestilling og dopingfrie miljøer – listen af grønne flueben er lang og imponerende.

Men midt i denne parade af succeser gemmer der sig en bemærkelsesværdig undtagelse: målsætningen om at bekæmpe matchfixing står stadig uindfriet.

For selv om ambitionen har været klar om, at alle professionelle klubber i de forskellige sportsgrene skulle udpege en såkaldt integrity officer, er det ikke lykkedes at få fuld opbakning endnu.

Poul Broberg, der i DIF er ansvarlig for public affairs og samfundstiltag, lægger ikke skjul på sin skuffelse. Han fremhæver dog også de fremskridt, der er sket:

- Vi har i dag et fuldt overblik over både basketligaen, volleyligaen og store dele af den professionelle fodbold.

Men opgaverne i håndbold og ishockey mangler stadig at blive løst.

Ironisk nok kan en af årsagerne til den manglende implementering spores til det faktum, at der ikke har været nogen større sager om matchfixing i Danmark i årevis.

Netop den manglende aktualitet betyder, at klubberne ikke har haft emnet øverst på dagsordenen.

- Det er heldigvis et område, de ikke har skullet forholde sig til i rigtig lang tid, siger Broberg.

Ifølge DR Sporten anerkender kulturminister Jakob Engel-Schmidt indsatsen på området, men han pointerer samtidig, at der stadig er nogle hængepartier, som DIF skal tage hånd om.

Og selv om han generelt er tilfreds med idrættens udvikling – og peger på OL-succeser og voksende folkelig opbakning – understreger han, at dette specifikke mål kræver handling.

Hos DIF erkender man, at det nok har taget længere tid end forventet.

Mange af de klubber, der stadig mangler at udpege en integrity officer, har begrænsede administrative ressourcer, og derfor er processen ikke blot et spørgsmål om vilje – men også om kapacitet.

Matchfixing er ikke blot en trussel mod resultater – det underminerer hele sportens troværdighed.

Derfor er det afgørende, at der findes personer i klubberne, som har både viden og mandat til at handle.

I Sverige har man allerede sådan en struktur, og erfaringerne derfra viser ifølge Broberg, at det både styrker forebyggelse og beredskab.

DIFs plan er nu at sende en venlig, men bestemt, påmindelse til de klubber, der endnu ikke har udpeget deres ansvarlige.

Målet er ikke blot at kunne sætte et flueben i en rapport – det handler om at ruste dansk idræt mod en risiko, der måske nok føles fjern, men som pludselig kan ramme hårdt, hvis den ikke tages alvorligt.