Afdød F1-verdensmesters advarsel om 'vinger' lever videre

Jochen Rindts åbne brev fra 1969 er både fascinerende og foruroligende – ikke blot som et vidnesbyrd om motorsportens udvikling, men også som en posthum advarsel fra en mand, der selv blev verdensmester samme sæson som han døde.

I en tid, hvor aerodynamikken for alvor begyndte at revolutionere Formel 1, satte Rindt sig ned med pen og papir for at advare mod den teknologi, som han mente var både usikker og ødelæggende for selve racerløbets væsen.

Rindts kritik var klar og kompromisløs: Vinger hører ikke hjemme i motorsport.

Ikke fordi de ikke virker – tværtimod – men fordi deres effekt skaber et farligere og mindre seværdigt løb.

Allerede dengang, i 1969, påpegede han det fænomen, vi i dag kalder dirty air: Når man følger en anden bil tæt, forstyrres luftstrømmen så meget, at ens egne vinger mister effektivitet, og bilen bliver sværere at styre.

Dermed reduceres muligheden for at overhale, og det ødelægger essensen af tæt racerløb.

Det er i sig selv bemærkelsesværdigt, at en aktiv kører – midt i karrieren – skrev et brev som dette. Det viser både en teknisk indsigt og en ansvarsfølelse over for sporten, som man sjældent ser.

Rindt fremhævede, at vinger ikke blot ændrer bilens adfærd, men også udgør en konkret fare. Hvis en vinge bryder sammen ved høj fart, kan det sende bilen ud af kontrol.

Han beskriver selv, hvordan hans ulykke i Spaniens Grand Prix var et direkte resultat af netop dette – en bristet vinge, der forvandlede downforce til løft og næsten sendte ham ud af banen og ind i tilskuerne.

Det ironiske – og tragiske – er, at Jochen Rindt et år efter denne advarsel blev verdensmester i Formel 1, men døde i et uheld før sæsonens afslutning.

Hans mesterskab i 1970 blev det første og eneste, der er blevet vundet posthumt, og selvom hans død ikke skyldtes en vinge, giver det hans advarsler en særlig vægt og alvor.

I dag er aerodynamik rygraden i Formel 1-design, og vingerne er større og mere komplekse end nogensinde. Men dirty air-problemet, som Rindt beskrev med præcision for over 50 år siden, er stadig et centralt emne i moderne F1.

Netop derfor har man i nyere tid indført regulativer – eksempelvis 2022-reglementet – for at mindske bilernes aerodynamiske afhængighed og forbedre muligheden for tæt racerløb.

Det er, som om sporten nu – årtier senere – forsøger at løse det problem, Rindt allerede dengang slog alarm omkring.