Daniil Kvyat: ‘Red Bull stak mig i ryggen med Max Verstappen’

Foto: Clive Mason/Getty Images

Daniil Kvyat føler, at han blev ‘stukket i ryggen’ af Red Bull, da han mistede sit sæde i Formel 1 til den unge Max Verstappen.

Efter at have kørt blot fire løb i 2016, fik Daniil Kvyat besked på, at han skulle køre resten af sæsonen for Toro Rosso, så Max Verstappen kunne få sædet, selvom russeren først havde fået sædet et år forinden.

Han fik sparket, efter at have sikret sig en enkelt plads på podiet i sit første år med holdet. Hertil sikrede han sig også P3 i Kina, men en 15. plads i Rusland betød, at Red Bull vurderede, at han ikke havde en fremtid på holdet.

Verstappen fik en god start på sin tid hos Red Bull, da han vandt sit første løb, hvilket gjorde ham til den yngste kører til at vinde et løb i Formel 1. Derfor beviste han også, at Red Bull ikke havde nogen grund til at fortryde sin beslutning.

Men den måde, som Kvyat fik besked om, at det var slut, er han ikke tilfreds med, da han føler, at han blev ‘stukket i ryggen’.

“Jeg følte mig virkelig forrådt i det øjeblik,” sagde han i podcasten ‘Track Limits’ ifølge PlanetF1.

“Det var som at blive stukket i ryggen, og sådan er livet: man bliver nogle gange stukket i ryggen. Det er normalt.”

“Nu er det fortid. Jeg har stadig en god karriere inden for motorsport, så en del af mig er selvfølgelig meget taknemmelig for Red Bull. Den anden del af mig er stadig meget utilfreds med det.”

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024