Carlos Alcarazs utrolige forvandling: Fra spinkel til muskuløs

Foto: Julian Finney/Getty Images

Carlos Alcaraz’ fysisk har ændret sig markant i løbet af halvandet år. Han er blevet betydeligt mere muskuløs.

Fysikken er en vigtig del af at kunne præstere på en tennisbane. Derfor er det også et element af sporten, som Carlos Alcaraz har haft fokus på.

Det har været tydeligt at se i løbet af det seneste halvandet år, hvor han har udviklet sig markant. Siden 2021 er den spanske stjerne blevet markant mere muskuløs, hvilket tydeligt ses på billeder af den unge stjerne.

I sidste sæson udtalte Alcaraz’ fysiske træner Alberto Lledo, sig til den spanske journalist José Morón.

Her forklarede han blandt andet, at det var særligt vanskeligt for den spanske tennisstjerne er øge sit kalorieindtag i forbindelse med den fysiske træning. Det har dog været nødvendigt at hæve dette til omtrent 4.500 kalorier om dagen.

“Han spiste ikke særlig meget. Han havde samme spisevaner, som en almindelig dreng – ikke en atlet. Det var den største udfordring” sagde Lledo.

“Hastighed er en manifestation af styrke. Styrke måles i hastighed. Og vi fokuserede også på udholdenhed, da man f.eks. til Roland Garros i fem sæt kan være på banen i fire-fem timer, hvorfor man skal have den metaboliske udholdenhed til at klare sådanne belastninger.”

“Carlos’ kost er baseret på rigtig mad. Han spiser ikke forarbejdet mad eller lignende. Selv de kosttilskud, han tager, er baseret på rigtig mad. Lige nu har han, takket være sin kost, hvile og arbejdsmoral, udviklet en tennisspillers krop.”

“Du kan allerede se det. Han har allerede opnået sin ideelle krop,” rundede han af.

mandag 29. januar 2024

fredag 19. januar 2024

torsdag 18. januar 2024