Astralis var lige ved – Slået på målstregen
5 maj 2023 11:15
Astralis fik en god start på finalen i Brazy Party, men i sidste ende blev de overrumplet af Cloud9, der ligger nr. 6 i verden.
Astralis havde sikret sig en plads i finalen i turneringen Brazy Party, hvor de tørnede sammen med Cloud9, der i skrivende stund ligger nr. 6 i verden.
Her fik det danske mandskab en god start, da de på komfortabel vis vandt første bane.
Derfor fik de bragt sig selv i en god position til at vinde finalen, da de blot manglede en bane, inden de kunne fejre titlen og de 895.000 kroner i præmiepenge, der fulgte med.
Sådan gik det dog ikke, for pludselig vågnede Cloud9 op. Det var især holdets stjerner Dmitry ‘sh1ro’ Sokolov og Sergey ‘Ax1Le’ Rykhtorov, der gjorde livet surt for Astralis, som dermed tabte anden bane.
Det betød, at de to hold skulle ud i en tredje bane, hvor det hele skulle afgøres, og igen viste Cloud9 sig at være for stærke for de danske profiler.
Kampen endte med en sejr til Cloud9 på 2-1, hvorfor Astralis fik udbygget en kedelig stime, da det var deres fjerde nederlag i de seneste fem finaler, de har været med i. Det skriver Ekstra Bladet.
Ikke nok med det, så blev Astralis mandag sendt ned på den dårligste placering, holdet nogensinde har haft på verdensranglisten. Her blev de nemlig rykket ned som nr. 24.
Nu varer det et stykke tid, inden Astralis igen skal i aktion, da de ikke har kvalificeret sig til Counter-Strikes svar på VM, Majoren i Paris, som bliver sat i gang på mandag.
Det betyder, at de har god tid til at forberede sig til deres næste turnering, hvilket bliver IEM Dallas, der først bliver spillet i slutningen af denne måned.
mandag 29. januar 2024
fredag 19. januar 2024
torsdag 18. januar 2024
Tophistorier
Michael van Gerwen grædefærdig efter finalesejr over Luke Littler ved Dutch Darts Masters
Michael Schumacher hjalp Lewis Hamilton med at slippe af med sin største F1-rival
Canada i sorg: 29-årig atletikstjerne død
Kørte for Visma i 9 år: Nu skal han hjælpe Jakobsen
Fodbold
Skadesproblemerne tårner sig op for Messis Inter Miami
Sådan undgår Steven Gerrard og familien de strikse regler i Saudi-Arabien
Mikel Arteta rygtes til Barcelona: Nu bryder han tavsheden
Kyle Walker: ‘Det er forfærdeligt, hvad jeg har gjort’
Formel 1
Bange for Verstappen? Derfor valgte Lando Norris at forlænge med McLaren
Michael Schumacher hjalp Lewis Hamilton med at slippe af med sin største F1-rival
Max Verstappen afslører streng regel i sin Red Bull-kontrakt
Red Bull lækker kontroversielt nyt Formel 1-navn ved en fejl